Blomsterbarn

Her er Maria – altså omme bag det der kæmpevred af påskelilljer. Jeg gik og rodede med et eller andet, og stille og roligt luskede hun væk – for derefter at komme tilbage med favnen fuld af påskeliljer og et kæmpe smil på læben.

 

Vi har ikke en eneste påskelilje tilbage nu. Men smilet var ubetaleligt, så til efteråret er det bare i gang med at grave en ordentlig børfuld løg ned, så der er endnu mere at plukke af næste sommer.

 

Udover de er smukke både i haven og i vaser – og det gælder jo bestemt ikke kun for påskeliljer – så er det også bare en fed ting at kunne give sine unger (i hvert fald pigerne – jeg skal ikke kloge mig ift drenge, for det er jo to piger, jeg har). Slippe deres kreativitet ud og sætte blomster sammen i en stor, smuk buket, som de så efterfølgende kan have glæde af på værelset, i stuen eller hvor, de nu kan finde på at sætte den. Og så er det jo i øvrigt lige meget, om det er fine bed-blomster, anemoner fra skovbunden eller ukrudt fra vejkanten, der er tale om. Glæden er den samme.

 

Ak ja.. De små ting i livet, ikke…:-)