Efter en skøn dag i haven …

Hvad gør du, når du har haft en rigtig dejlig dag i haven? Drikker en øl, et glas rødvin, en kop kaffe? Smækker benene op og slapper af med et lille smil på læben?   Det er åbenbart ikke sådan, vores unger gør. Efter at de har været med i haven hele dagen og har luget, plantet jordbær på legepladsen, plantet fine ting i fine krukker, plukket de første radiser og vandet hid og did… Ja, så smed de sig på terassen oog begyndte at pille jord ud mellem tæerne på hinanden. Meget ihærdigt og koncentreret. Nice.   (…Men også lidt hyggeligt på en sær måde)   … Var der nogen, der ikke troede på, at vi nedstammede fra aberne?..